Om musik for Hjemmebyggede instrumenter

I Musik for hjemmebyggede instrumenter er det centrale at komponisten selv bygger eller ombygger sine instrumenter eller selv finder ting, der anvendes som utraditionelle instrumenter. Det kommer der nogle overraskende og ofte humoristiske lyde ud af. Nye lyde komponisten kan udforske og bruge. Inden for den klassiske musiktradition hører nogle bestemte instrumenter sig til, så med de nybyggede instrumenter bliver publikums forventninger udfordret. Det håndværksmæssige i arbejdet med at skabe sit eget instrument er vigtigt, og komponisten bliver en slags "opfinder". Det handler om at samle, save, bore og hamre indtil man får det udtryk man ønsker. Musik for hjemmebyggede instrumenter kan ses som en del af DIY- bevægelsen ”do it yourself.” Værket Elefanthjerte spilles på instrumentet Vandrende pind, som også har et selvopfundet notationssystem, der hører til instrumentet. Song no. 2 spilles på en hjemmebygget ”grill”, legetøjsinstrumenter, orgel og et parasolstativ med tingeltangel.

Lyt til musikken her
Elefanthjerte
Komponist: Lars Kynde
Musikoplevelse
Musikforståelse
Musikalsk skaben
Komponisten fortæller
Om Lars Kynde

Lars Kynde er komponist og lydkunstner og arbejder ofte sammen med andre for skabe sine særlige hjemmebyggede musikinstrumenter. Lars Kyndes musik udforsker sanserne og sprænger altid de normale rammer for musikforståelse ved at inddrage f.eks. syns-, lugt- og smagssansen i musikoplevelsen.  Lars har bl.a. lavet et drejebord, hvor man spiser og lytter til musik samtidig og en kæmpestor pulsejet raketmotor udover sit instrument Vandrende pind. Den musik Lars kynde skriver er en god blanding af moderne teknologi  og opfinderånd. Uddannet klassisk komponist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og spiller cello og percussion. Læs mere i komponistbasen

Lyt til musikken her
Song no. 2
Komponist: Jeppe Just Christensen
Musikoplevelse
Musikforståelse
Musikalsk skaben
Komponisten fortæller
Om Jeppe Just Christensen

Jeppe Just Christensen er uddannet klassisk komponist fra musikkonservatoriet. Hans musikalske univers handler om genbrug, nostalgi, skrammel-instrumenter - og legetøj.  Musikken er sat sammen af traditionelle og hjemmebyggede instrumenter – og en del instrumenter, der ikke normalt hører hjemme i klassisk musik som ukuleler, melodikaer og mundharper. Han arbejder sådan at han lytter sig frem til musikken gennem instrumenterne og giver det en form. I 2011 dannede han ”bandet” Jeppe Just instituttet.  Læs mere om komponisten i komponistbasen

Læs mere her

Om værket Elefanthjerte

Elefanthjerte er komponeret for det hjemmebyggede akustiske instrument Vandrende pind (2010). Instrumentet består af et transportbånd med nogle små farvede træplader med et hul i midten...

Om værket Song no. 2

Værket er for orgel og legetøjsinstrumenterne: Klaver, klokkespil og harmonika. Der udover for en hjemmebygget ”grill” og et parasolstativ (2012)...

Hvad er en komponist?

Ordet komponist kommer af latin Componere, der betyder at sætte sammen. En komponist skaber musik ved at sætte bl.a. toner, lyde, rytmer og instrumenter sammen.