Om værket Song no. 2

Værket er for orgel og legetøjsinstrumenterne: Klaver, klokkespil og harmonika. Der udover for en hjemmebygget ”grill” og et parasolstativ (2012)

Jeppe Just Christensen både bygger og ombygger instrumenter og han finder også ting, som f.eks. legetøjsinstrumenterne, som han bruger. Han er optaget af det synlige/visuelle aspekt i musikken og siger, at der skal der være noget ”teater” i musikken.

Legetøjsinstrumenterne i Song no. 2 har en reference til et provinstivoli, et musikalsk univers, som Jeppe Just kender fra sin barndom, og som ofte opstår helt af sig selv, når han arbejder med sine kompositioner. Han betragter sig selv som en del af DIY - bevægelsen ”do it yourself,” og i den forbindelse har han endda overvejet at sy sit eget tøj.   

På trods af de utraditionelle instrumenter, så har Song no. 2 med dens tema og opbygning mange traditionelle klassiske træk. Temaet har en traditionel aab- form og det kommer i  forskellige tonearter og arrangementer i løbet af satsen. Et andet klassisk træk er den megen brug af sekvenser i forbindelse med mellemspillene.

 

 

Se partituret til Song No. 2 song no. 2 full score.pdf 

Partituret er venligst stillet til rådighed af  Jeppe Just Christensen.