Om Elektronisk musik

Elektronisk musik er for bred en betegnelse til, at man kan kalde det en musikgenre. Den elektroniske musik er afhængig af automatiske/maskinelle processer - altså maskiner som gør noget uafhængigt af - og i sammenspil med mennesker.  Det kan finde sted inde i en computer, men også igennem analog elektronik og mekaniske apparater. Computeren er dog ofte det primære ”instrument”.  Lyden, der arbejdes med, kan både komme fra elektroniske og akustiske instrumenter, syntetiske lyde og reallyd. Den legende og nysgerrige tilgang til lydene  er vigtig for den elektroniske musik/komponist - at al lyd potentielt kan have musikalske kvaliteter. 

Lyt til musikken her
Tilgroet
Komponist: Ane Østergaard
Musikoplevelse
Musikforståelse
Musikalsk skaben
Komponisten fortæller
Om Ane Østergaard

Ane Østergaard (f. 1983) laver elektronisk musik. Med en særlig sans for at bearbejde konkrete lyde skaber Ane Østergaard sine egne lydlige eventyrlige og melodiske universer. Hun samler på skæbner, stemmer, historier og lyde og stræber efter at få computeren til at lyde organisk og gøre musikken varmere og mere autentisk. Hun har udgivet 4 plader, spillet koncerter i ind og udland, og medvirket på diverse teater og danse forestillinger. I 2004 skabte hun kunstnernavnet Band Ane. Ane er uddannet på den elektroniske kompositionslinje på konservatoriet i Århus. Læse mere i komponistbasen

Lyt til musikken her
Havmanden kalder
Komponist: Birgitte Alsted
Musikoplevelse
Musikforståelse
Musikalsk skaben
Komponisten fortæller
Om Birgitte Alsted

Birgitte Alsted (f. 1942) er inspireret af lydsignaler og ”støj” fra omgivelserne, hvad de fortæller os og hvordan de påvirker os. Sprogets lyde - ikke mindst tonefaldet i meddelelserne.  Som ung blev hun uddannet violinist og var samtidig optaget af at komponere musik; men det var først senere i livet, hun tog en masteruddannelse i komposition af elektronisk musik fra Det Jyske Musikkonservatorium. Som komponist arbejder hun med akustiske instrumenter, computer og optagelser af lyd. Birgitte Alsted modtog i 2011 en pris for værket Agnetes latter. Læs mere i Komponistbasen

Læs mere her

Om værket Tilgroet

Værket Tilgroet er en elektronisk komposition, som blev skrevet i 2014 til Den Sorte Diamant’s 12 kanal højtaler system i københavn. Tilgroet er blevet til i et forladt hus, som komponisten Ane Østergaard lånte for at kunne arbejde der.

 

Om satsen Havmanden kalder

Satsen Havmanden kalder er 1. sats fra den elektroniske komposition Agnetes latter (2007-2011). Værket består af seks satser. De øvrige satser hedder:  I Dybet – Længsel,  Syv Sønner, Vugges, Landet kalder, Agnetes Latter

Hvad er en komponist?

Ordet komponist kommer af latin Componere, der betyder "at sætte sammen".