Elektronisk musik > > Musikforståelse > lærerside
Musikforståelse

Ane Østergaard musikforståelse lærerside

OM ELEVOPGAVEN
Eleverne skal lytte til værket Tilgroet og finde ud af, hvad den består af – hvilke hverdagslyde/reallyde der er med og hvor de stammer fra, samt hvilket instrument der er med og hvad det laver.
Eleverne ser filmklip 2: Ane Østergaard fortæller, hvordan Tilgroet er blevet til og filmklip 3: Ane Østergaard viser Tilgroet på computerskærmen

FORSLAG TIL FREMGANGSMÅDE

  • Introduktion ved folkeskolelæreren
    • Fortæl eleverne, at de skal lytte intensivt og registrerende til værket Tilgroet
       
    • Vis elevsiden på smartboard og gennemgå opgaven
       
    • Fortæl eleverne, at der er mange lyde i Tilgroet, hvor man ikke helt præcist kan vide hvad det er. Opgaven går ud på, at de skal skrive det, de synes de kan høre. (F.eks. kan det i værkets begyndelse lyde som fuglevinger der basker, men det kan også lyde som siderne i en bog, der hurtigt blades igennem)   
  • Elevopgave: Hvad består musikken af?
    • Print elevsiden, del den ud og dan par. (Alternativt kan opgaven laves som klasseundervisning, hvor der skrives på elevsiden på smartboard)
       
    • Afspil lydklip 1 mange gange, mens eleverne arbejder med opgaven
       
    • Gennemgå elevernes svar på spørgsmålene i skemaet på elevsiden. Skriv dem op.
      • Tydelige naturlyde er: regnvejr, pip, rap, flue
      • Andre lyde der er tydelige er: radiostøj, bog der blades i, vejrudsigt, skridt, radioavisen, mobiltelefon, en dør der knirker
      • Instrumenter: Synthesizer – klange, brudte akkorder
         
    • Tal med eleverne om, at lydene er bearbejdet
      • F.eks. ændres hastigheden nogle steder – både til et langsommere og et hurtigere tempo
      • Fortæl at eleverne i opgaven i musikalsk skaben selv skal lave et stykke elektronisk musik, hvor de lærer at bearbejde lyde på nogle af de måder, som Ane Østergaard har gjort 
  • Ane Østergaard fortæller om Tilgroet

    Vis filmklip 2: Ane Østergaard fortæller, hvordan Tilgroet er blevet til
     

    • Tal med eleverne om det Ane Østergaard fortæller
       
    • Hvad er historien med det lille hus?
       
    • Hvad er der inde i huset?
       
    • Hvor indretter hun sin arbejdsplads?
       
    • Hvad finder hun, da hun er ude at gå tur?
       
    • Vis det skærmbillede af Tilgroet, der ligger på elevside 2. Tal med eleverne om
      • at hvert spor – hver lyd – har sin egen farve
      • at alle de spor, der lodret ligger over og under hinanden spiller samtidigt
      • Se filmklip 3 og oplev Ane Østergaard selv fortælle om Tilgroet på computerskærmen 

     

    Vis filmklip 3: Ane Østergaard viser Tilgroet på computerskærmen

  • Forslag til evalueringsspørgsmål sammen med eleverne
    • Hvad har vi lært om Tilgroet?
       
    • Hvad har vi lært om, hvordan Ane Østergaard arbejder som komponist?
       
    • Har vi lært andet?