Om satsen Allegro con brio

Satsen Allegro con brio er fra værket Kvintet for mezzosaxofon og strygekvartet. (2008).
Allegro con brio er 1. sats i værket, der har tre satser. En Allegro er en hurtig sats og con brio betyder med "vitalitet, liv" eller "ånd". 

Strygekvartetten består af to violiner, bratsch og cello, som her spiller sammen med en mezzosaxofon, hvis klang ligger mellem en sopransax og en altsax. Anders Koppel er kendt for at blande instrumenter og genrer, hvilket han også gør i denne sats.

I Allegro con brio mødes traditionelle klassiske instrumenter med saxofonen, der er utraditionel i denne sammenhæng. Den tilfører satsen nogle jazzede elementer, så satsen også bliver et møde mellem den klassiske musik og jazzen.

 

 

 

Partituret er venligst stillet til rådighed af Edition Wilhelm Hansen
Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo Records